​Jeg hedder Jane Aaberg, er 38 år og jeg har gjort det til min mission at hjælpe andre med at få smidt de overflødige kg og opnå sunde, holdbare kostvaner.

En kropslig forandring handler ikke kun om ernæring og træningsvidenskab, men i langt højere grad om adfærdspsykologi og håndtering af udfordringer, behov og følelser. Og det er dén del af mit arbejde jeg elsker!

Hos mig får du ikke bare stukket en kost- og træningsplan i hånden, jeg lærer dig i stedet hvad der virker for DIG og hvordan du opnår et godt resultat, som du også kan holde på sigt.


Min egen baggrund:

Vægttab og kost har fyldt meget i mit liv - og i perioder alt, alt for meget. Jeg kæmpede i 15 år med overspisning (BED) og bulimi og det har været en lang og tung vej tilbage til et normalt liv.


Jeg blev dog ved med at kæmpe, gik i behandling og blev klogere på mig selv.


I dag vejer jeg 15 kg mindre, end da jeg var størst (og mest ked af det). Jeg dyrker desuden styrkeløft på internationalt eliteniveau og er i mit livs bedste form.


Min rejse har inspireret og rustet mig til at hjælpe andre og derfor valgte jeg at uddanne mig til kostvejleder i 2014.

 

Sidenhen har jeg videreuddannet mig med en stribe af andre coaching- og trænerforløb - blandt andet:

- Vanecoach

- Overspisningscoach

- Precision Nutrition Coach

- Personlig træner

- Diplomtræner i styrkeløft (elitetræneruddannelse fra Dansk Idræts Forbund)

- Mindfulness instruktør

Alt sammen for at kunne hjælpe mine klienter bedst muligt.

Skal jeg også hjælpe dig?

 

 

janeaaberg.dk - Rugårdsvej 23, 1. sal, Odense C - kontakt@janeaaberg.dk - 51 55 82 55

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Ikon

SAVNER DU EN KROP DU ER GLAD FOR?